torsdag den 7. oktober 2010

Så blev der endelig skrevet på Davids blog, og han lover at der ikke går lige så lang tid inden næste gang :)

Heysa derude på den anden side af skærmen, uanset om det så er i lille Danmark, på New Zealand eller et helt 3. sted :)
Her i Hong Kong går det godt, og vi har haft meget travlt, ikke mindst de seneste par uger, hvor alting ligesom er begyndt at falde på plads :)
Det er super dejligt, at der er kommet mere struktur i dagene, for som alle der kender mig ved, så er struktur en ting jeg værdsætter meget, og altid prøver at implementere i min hverdag... Øhh... Eller det burde det måske blive fremadrettet ;p
Men som sagt er der sket meget siden jeg kom, både af små og store ting, og selvom jeg ikke vil gennemgå dem allesammen i dette blogindlæg, så skal I nok få fortællingerne om de fleste ting hvis bare i følger denne blog :)          For Dialogekspeditionens ophold i Hong Kong er nemlig ikke bare en turistudflugt, hvor vi tager ud og ser alle de seværdige steder i Hong Kong! Nej, Det er en rejse ind under huden på Hong Kong, både når vi ser på de kulturelle, de religiøse og de sociale aspekter :)       Derfor er det naturligvis ikke nok at besøge et sted en enkelt gang, og vi har allerede planlagt flere steder, hvortil vi vil komme tilbage, for at opsøge det personlige møde og et indblik i menneskers tanker og følelser.
Dog har vi også gjort os det klart, at vi ikke alle 6 kan sidde rundt om en person, og så stadig forvente at opleve det personelige møde, så derfor har vi også gjort os det klart, at i de mere personlige møder, bliver vi nød til at splitte os op, og foretage en del research enkeltvis eller i par.
Dette betyder dog, at vi ikke allesammen får de samme oplevelser, men hvis og når jeg føler at der er noget i bør høre om, som jeg ikke selv har bevidnet, så vil jeg ikke være bleg for lige at smide en besked ud, omkring at en af andre her på turen har skrevet et glimrende blogindlæg, på deres egen respektive blog :-D

For at der i dette blogindlæg også skal være noget om, hvad vi har lavet indtil videre på turen, så er det jo meget passende at fortælle om hvad vi laver hver torsdag (Fordi det er torsdag i dag). Vores 'program' er nemlig delt ind efter ugedagene, selvom vi tit og ofte ændre i den, så tingene kommer til at hænge sammen :)
Torsdag er den dag, hvor vi laver frivilligt arbejde på Tao Fong Shan (Det center hvor vi bor. Også kaldet TFS).
Indtil videre har det frivillige arbejde for mit vedkommende bestået at flere forskellige ting, jeg har her de sidste par uger både pakket porcelæn, fællet træer, limet papir og her i dag skulle Aron og jeg så grave rørledninger ned i en lervej, på den bjergside vores hus ligger på :)
Det utrænede øje ville måske se herpå og sige, at træfældning og gravearbejde ikke har meget med dialogarbejde at gøre, men der er alligevel en mening med galskaben :)
Selve bagtanken med disse dage, med praktisk arbejde, er nemlig, at vi skal arbejde sammen med nogle af de ansatte på TFS, og derved, gennem samtale med personalet, få et indblik i hvordan det er, at være en helt almindelig Hong Kongkineser :)
Jeg tro også selv, at vi herigennen får en helt enestående mulighed, for at opleve Hong Kong på allernærmeste hånd, et indblik man ikke kan opnå uanset hvor mange gange, man tager ud og snakker med lederen af en moske, et tempel eller et børnehjem.
Derudover, når man tager det helt ned på det allermest lavpraktiske niveau, er det for mig også en helt fantastisk måde at stresse af på, når man gennem fysisk arbejde, af og til også bare kan få lov til at lade kroppen virke og blive presset. Så opdager man at selv de mest banale ting også kan virke meningsfyldte.

Tak fordi du læste med denne gang, og jeg kan love at der snart vil komme mere her på bloggen :)
Til sidst vil jeg lige smide et link til selve Dialogekspeditionens fællesblog, hvorpå vi alle vil skrive løbende. Det vil ikke være de samme blogindlæg jeg vil poste på den anden blog, så der er al mulig grund til også at følge med på http://www.Dialogekspeditionen.dk , hvor der lige nu både ligger beskrivelser af: Hvem vi er, Hvor vi er og Hvad vi laver, samt et glimrende indlæg om den dag, vi tog ud for at besøge sikherne. En religiøs gruppe der har sine rødder i Islam og Hinduisme. Det var utrolig spændende, lidt besynderligt og meget lærerigt :) Vi spiste bl.a. vegetarmad af fængselsbakker sammen med flere hundrede mænd bevæbnet med knive og sang sange på et sprog det ligger meget langt fra noget jeg har hørt før :)

- David Madsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar