Heysa derude på den anden side af skærmen :) Dette er så mit første blogindlæg, på min første blog, men det skal jo ikke betyde at den skal være ligegyldig, eller bare en prøve hvori der ikke kommer til at stå noget interessant. Nix den kommer til at handle om Dialogekspeditionen, mig selv og hvorfor jeg har valgt at bruge en masse penge samt et halvt år af mit liv på netop dette unikke projekt.
Jeg hedder som du måske har læst David Nygaard Madsen. Jeg er 20 år, og bliver 21 til september. Jeg kommer fra Randers, hvor jeg indtil i sommers gik i 3.G på Paderup Gymnasium. Jeg havde længe gået og overvejet, hvad jeg havde lyst til at lave efter sommerferien, for selvom jeg godt vidste at jeg ville ud op opleve noget helt andet end lille Danmark, så stod dette ’noget’ ret uklart for mig. Men så var det jeg fik et hint om dette projekt i Indien og Hong Kong som jeg nu vil fortælle jer om, og jeg håber da du vil give dig tid til at læse det :)
- Dialogekspeditionen er et projekt udviklet af Danmission, Impact, Areopagos og IKON i et tværkirkeligt samarbejde. Vi ønsker at sætte religionsdialog i fokus, både internationalt og i Danmark. Projektet har til formål at udforske sameksistensen blandt den religiøse mangfoldighed i byer i Indien og Hongkong, og derigennem være med til at arbejde konkret for en tættere verden, hvor vi på trods af religiøse forskelle har et ønske om at forstå hinanden og lære af hinandens forskelligheder. Vi vil undervejs på ekspeditionen udforme og gennemføre forskellige konkrete projekter, samtidig med at vi skal opleve og undersøge dagligdagen og troslivet sammen med befolkningen, gennem bl.a. arbejde i caféer og dialog med både folk på gaden og religiøse overhoveder.
Jeg er en af i alt seks unge i starten af tyverne, der tager af sted den 9. september som de første udsendte for Dialogekspeditionen. Selve rejsedelen af projektet kommer til at strække sig over fem måneder. De første 2,5 måned i Hong Kong og de sidste 2,5 i Syd-Indien. Det er dog vigtigt at fastslå, at projektet ikke slutter når vi kommer tilbage til Danmark til februar, men at rejsen kun er den ene del af Dialogekspeditionens projekt. Efter hjemkomsten tager vi nemlig ud og holder foredrag omkring vores rejse og om de projekter vi har lavet undervejs, samt hvad vi har lært af dem.
Som sagt, så er Dialogekspeditionen udviklet i samarbejde mellem de fire kirkelige organisationer. Danmission, Impact, Areopagos og IKON. Med Dialogekspeditionen har disse fire organisationer udviklet og sammensat et unikt projekt, der både formår at gøre en forskel i den asiatiske verdensdel vi rejser til, men samtidig også giver os nogle værdifulde oplevelser og erfaringer, vi kan tage med tilbage til Danmark og bruge til at arbejde med de stridigheder, som religiøse forskelligheder skaber i vores del af verden. Det har for mig været vigtig, at selvom jeg tager af sted med fire kirkelige organisationer, så er det ikke missioneringsarbejde jeg skal ned og lave. Vores mission er nemlig ikke at udbrede den kristne tro i Asien, men at give forskellige religionsgrupper redskaber til at udleve deres religion i et fredfyldt samfund, sammen med andre trosretninger, både i Hongkong, Indien og i Danmark.
Selve projektet kommer til at forløbe sådan at vi allerede her fra den 18. august begynder på et forberedelseskursus, der kommer til at forgå på diakonhøjskolen i Århus, hvor vi vil modtage undervisning og lignende, der skal forberede os på, og gøre os i stand til, de opgaver og projekter vi skal ned og udføre.
Den 9. september rejser vi så fra København til Hongkong, hvor vi har vores base på det dialogcenter, hvor vi bor, indgår i lokalsamfundet, og modtager forskellige former for undervisning, eller deltager i forskellige religiøse ritualer, som bl.a. meditation og andagt. Samtidig rejser vi også ud og skal lave forskellige projekter som vi selv finder på, både forholdsvis tæt på centeret, men også rejser længere væk, som f.eks. en rejse ind i selve Kina, hvor vi også vil have et projekt, samtidig med at vi taler med lokalbefolkningen. Efter vi har afsluttet vores projekter i Hongkong, efter omkring 2,5 måneder, forsætter turen til den sydlige del at Indien, til en by der hedder Tiruvannamalai, hvor vi skal bo på et center for religionsdialog ved navn Quo Vadis. Dette center har en stærk tilknytning til Danmission, og har ofte før været benyttet til danske rejsende i Tiruvannamalai. Her har vi igen en stærk base, hvor vi kan bo og få undervisning, samtidig med at vi andre gange tager ud og arbejder for caféer, snakker med religiøse mennesker, eller arbejder på de projekter vi udvikler. Også i Indien vil vi forlade vores base i Tiruvannamalai, for kortere eller længere perioder, for at rejse andre steder hen i landet. Den længste rejse vi skal på i Indien er til Eksil-Tibet, hvor vi vil opholde os en periode og også her lave et projekt. Herefter tager vi tilbage til Tiruvannamalai og afslutter vores projekter der. Efter de i alt 5 måneder er gået, er der enten mulighed for at vi kan tage tilbage til Danmark, eller vi kan vælge at blive nogle måneder længere i Asien, hvis vi ønsker det.
- Ja det var så 'lidt' om det projekt, jeg ,sammen med fem andre unge mennesker, skal ned og være en del af. Jeg følte virkelig det var et projekt, der tiltalte mig meget. Der er utrolig spændende at der fokuseres på dialogarbejde, for jeg har altid interesseret mig meget for samtalen mellem mennesker, og mener at det er det vigtigste middel, når man skal nedbryde de fordomme, man ser verden over. Det har også været vigtigt for mig, at det arbejde vi skal ned og lave ikke er missionering, men samtale og arbejde, med og blandt folk, som har forskellige religiøse baggrunde. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget, og har enormt store forventninger til at det vi kommer ned og laver virkelig kommer til at gøre en forskel, men jeg er samtidig ikke i tvivl om at det bliver en fantastisk oplevelse for mig personligt, og en oplevelse jeg kommer til at tænke tilbage på resten af livet =D
Det var vist alt jeg havde at skrive for denne gang :) Nu glæder jeg mig bare til på onsdag, hvor jeg begynder på forberedelseskurset, og virkelig får mulighed til at lære de fem personer, jeg skal bruge fem måneder op og ned af, at kende :)
